(næsten) ALLE reklamer NEJ tak!

Der lå en avis uden for min dør da jeg kom hjem. Eller avis er måske så meget sagt. En af de der stykker papir der følger med reklamerne, og som desperat prøver at udgive sig for at være en seriøs lokalavis. Alle ved jo godt at det egentlige formål er at få folk til at se på de tonsvis af reklamer som avisen indeholder.

Og lå foran døren er også så meget sagt. Jeg bor helt øverst, og det er tydeligt at avisbudet kun gider gå halvt op af trappen, før han sender avisen i en elegant bue mod min dør, og rammer grueligt forbi. To dage væk, og så flyder det virkeligt. Min nabo er heldigvis både flink og lidt skør, så hun klager ikke over rodet foran min dør.

Normalt kommer de sammen med den sædvanlige bunke reklamer, men ikke hos mig… Næ jeg har et “reklamer, nej tak” skilt på døren.

For at få sådan et skal man ned på posthuset, stå i kø, udfylde en bestemt blanket og så kan man få sit klistermærke! Mærkeligt at det skal være så besværligt. Hvis man ikke vil have gratisaviser kan man bare gå ind på Afmeldavisen.dk og 1,2,3 så er den klaret. Jeg gjorde det da min kæreste endnu engang brokkede sig over dem, og det virkede fint!

Så hvorfor kan det ikke være lettere hos Postdanmark? Er det så vigtigt for dem at kunne få delt reklamer ud, at det går ud over dem som jo egentligt er deres kunder? Og hvorfor gælder det ikke ALT reklameorienteret materiale. Jeg gider ikke have de såkaldte “lokalaviser”. Det er fint at der er nogen der vil have det, men jeg vil kunne melde fra.

Hvad skal man gøre? Skal man lave mærkater med ordlyden “Ingen skodaviser tak” eller “Kun weekendavisen, alle andre aviser kan i stikke et vist sted op… tak”. Forslag modtages.

Der lå forresten endnu en “avis” indenfor min dør, da jeg fik den åbnet.

(PS: det tog mig foresten en rum tid at få fat i “reklamer nej tak” mærke, da jeg i virkeligheden var ret glad for El-gigantens reklamer (man er vel lidt gadget nørd). Så fandt jeg hjemmesiden forbrugermail.dk hvor der var nogle der havde fået en god ide… Ja, jeg er ked af det…jeg har lige reklameret for en reklame side… sorry, men det er en god ide)

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Personal. Bogmærk permalinket.

3 svar til (næsten) ALLE reklamer NEJ tak!

  1. Jeg har også forhørt mig omkring fravalg af lokalaviser, i området indre Nørrebro hvor jeg bor har vi nemlig 4-5 forskellige ugeaviser som i mere eller mindre grad tangere til at være reklamer.
    Men det kunne man desværre ikke, begrundelsen var at aviserne blev brugt til borgerinformation fra kommunale instanser…

    Det er ellers det eneste der kommer ind af min brevsprække, den personlige post er overgået til email og alle regninger går via pbs og e-boks. Så vi kan godt afskaffe snail-mail for mit vedkommende 😉

  2. Fedt at du rent faktisk har undersøgt det… men så er det endnu mere surt når der ikke er en løsning.
    Det sure er også at de bare smider dem på måtten, så man kan ikke blokere sin brevsprække for på den måde at undgå dem. Nu er jeg heller ikke som Bjørn 100% “snail-mail fri” men næsten.
    Men jeg tror jeg vil prøve med et “lokalavis nej tak” skilt.

  3. Maria Staffe siger:

    Hej
    Jeg vil foreslå, at du sender dine reklamer m.m. til til Conni Hedegaard, Miljøminister Troels Lund eller Lene Espersen. De er alle medlemmer af Folketinget og ministre. Såfremt man undlod at omdele reklamer, lokalaviser m.m. ud til os, som ikke ønsker at modtage dem, så kunne man spare. De ville sparre mig for ulejlighed, med at bortskaffe andres droppings. De ville mindske CO2- udslippet (de brændes jo, når de er smidt ud). Tænker mig, at det må være fair, at sende reklamerne mm. med modtageren betaler portoen. Det er jo dem der bestemmer, at jeg skal lave gratis arbejde med at fjerne noget, som jeg ikke gider læse. Sidegevinsterne ville være at der var et træ eller to so kunne leve lidt længere, altså lidt mere ilt.
    Maria

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s