Det var jo ikke et rundt hjørne man rundede i søndags, men alligevel kom man til at tænke lidt over tingene.
Der er godt nok sket meget inden for det sidste år.
Mest markant er nok, at jeg gået fra at være en ungkarl i den ældre ende af 20’erne som burde til at få styr på sit liv, til at være en ung far (4 år under gennemsnittet for førstegangs fædre) med en fantastisk lille trold ved min side…
Og af en eller anden grund bliver dette digt af Benny Andersen ved med at spøge i mit hoved…
På høje tid
“Det er på tide
vandet koger
jorden brænder
verden venter
da Alexander var på Cæsars alder
var han allerede Den Store
da Cæsar var i min alder
var han allerede færdig
de spildte ikke tiden
tiden spildte ikke dem
de brugte tiden som en skjorte
sov med den på
blev begravet i den
og her sidder jeg
holder avis
holder jul
holder igen
lader bedrifterne gå min næse forbi
i håbløs restance med opdagelser
verden venter ikke
da Mozart var fem år
da Jesus var tolv
da Colombus lettede anker
da Homer
da Rembrandt
da Pasteur
da Darwin
da Dalgas
da Vinci
da Gama
Damokles
det er på høje tid
det er over tiden
min hat
min frakke
mine cykelspænder
det er nu eller aldrig”